Højesteret har afsagt kendelse i den første sag om beslaglæggelse af en bil efter reglerne om vanvidsbilisme. Højesteret afviste Nordania Leasing A/S’ påstand om, at beslaglæggelsen af bilen skulle ophæves. Samme konklusion var både byret og landsret nået frem til.
Overtrædelsen bestod i kørsel med 103 km/t, på en strækning hvor hastighedsgrænsen var 50 km/t.
Bilen var en demobil, som var stillet til rådighed for bilistens ægtefælles af hendes arbejdsgiver. Bilen var ejet af Nordania Leasing A/S.
Leasingselskabet havde påstået, at beslaglæggelsen var i strid med artikel 17 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Begge påstande blev afvist af Højesteret, der også konkludere, at bilen ikke kunne udleveres mod sikkerhedsstillelse. Afgørelsen er blandt andet begrundet med, at Leasingselskabet ikke havde udsigt til at lide tab, da brugeren af bilen havde erklæret sig i stand til at betale bilens værdi på ca. kr. 230.000.
Det er derfor fortsat uafklaret, om situationen ville være en anden, hvis leasingselskabet havde udsigt til at lide et tab ved beslaglæggelsen.
Beslaglæggelse er i øvrigt et foreløbigt retsmiddel, som skal følges op med en domstolsbeslutning om konfiskation af bilen i forbindelse med behandlingen af selve straffesagen, hvis den skal opretholdes.
Hvad gør du, hvis en medarbejder kører vanvidskørsel i sin firmabil eller andet køretøj og køretøjet bliver konfiskeret af myndighederne?
Det korte svar må, indtil der foreligger domstolspraksis, være, at man kræver køretøjets værdi erstattet af medarbejderen. Det må anbefales, at få konsekvensen skrevet ind i medarbejdernes ansættelseskontrakter, så der ikke hersker tvivl om kravets berettigelse.
Reglerne om konfiskation gælder i øvrigt alle køretøjer, som der kræves kørekort til, bortset fra lille knallert. Så hvis det lykkes at overtræde reglerne på en traktor, i en mejetærsker eller i en lastbil/bus kan den konfiskeres.
Ifølge forarbejderne til de skærpede regler om vanvidskørsel, er konfiskation det klare udgangspunkt og det understreges flere gange, at der kun er snævre muligheder for undtagelser. Dog er der mulighed for undtagelsesvist at undlade konfiskation af tredjemands køretøj, hvis det må anses for uforholdsmæssigt indgribende.
Der nævnes som eksempler situationer, hvor erstatningskrav mod føreren af køretøjet er illusorisk på grund af omstændigheder, som ikke med rimelighed kunne forudses af køretøjets ejer, f.eks. førerens konkurs eller død i situationer, hvor boet ikke kan dække et erstatningskrav. Der kan også undtages, hvis køretøjet er stjålet.
Lovændringen er netop designet til at kunne ramme udlån, leje eller leasing, hvor det tidligere var muligt for føreren at undgå konfiskation, da vedkommende ikke ejede køretøjet og den absolutte hovedregel er, at man som ejer af køretøjet må kræve sit tab erstattet af føreren.
Det er værd at overveje, om man ikke i det mindste skal minde medarbejdere med adgang til firmabiler/køretøjer om reglerne og konsekvenserne, hvis der sker overtrædelse og konfiskation af bilen/køretøjet.
