Testamenter
Yderligere information indenfor arv og dødsbobehandling
Det er faktisk de færreste, der vil erfare, at de ikke har behov for at oprette et testamente.
En ny arvelov trådte i kraft fra den 1. januar 2008, da Folketinget fandt, at ægtefæller uden oprettelse af testamenter fremover skulle begunstiges i endnu højere grad end hidtil. Det forudsætter imidlertid oprettelse af testamente, hvis man ønsker at dele sin formue med en samlever, som man ikke har indgået ægteskab med.
Med den seneste ændring af loven blev det dog muligt ved oprettelse af testamente at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvorved samleveren arvemæssigt stilles som en ægtefælle.
Den legale arv er den arv, der tilfalder dine nærmeste, hvis ikke du opretter et testamente, som særligt begunstiger enkelte personer, virksomheder el. lign.
Den legale arv afhænger af dine familiære forhold.
Hvis du er gift og barnløs, så tilfalder hele arven din ægtefælle.
Hvis du er gift og har børn med din ægtefælle, så tilfalder ¾ af fællesformuen din ægtefælle, mens jeres fællesbørn skal dele den resterende fjerdedel. Derudover kan din ægtefælle hensidde i uskiftet bo, hvis denne ønsker det, hvilket betyder, at der ikke foreløbig skal udloddes nogen arv.
Hvis du er gift, og hvis den ene eller begge af jer har særbørn, så forudsætter hensidden i uskiftet bo, at der gives samtykke fra særbørnene. Vi ved af erfaring, at mange problemer løser sig, hvis man på forhånd har afklaret dette spørgsmål, så spørgsmålet ikke først opstår, når det bliver aktuelt. Som de legale arveregler er udformet i arveloven, så vil det beløb, som tilkommer særbørnene blive fordelt, afhængig af, hvem der dør først, hvis der ikke på forhånd er testeret over afdødes formue.
Den danske arvelovgivning bygger på det princip, at visse af de nærmeste har krav på en del af afdødes formue. Dette kaldes ”tvangsarv”.
Har du en ægtefælle, og er du barnløs, så har denne krav på at få ¼ af formuen som tvangsarv.
Har du en ægtefælle, og har du selv børn, eventuelt sammen med ægtefællen, så har din ægtefælle krav på at få 1/8 af formuen som tvangsarv, mens dine livsarvinger tillige har krav på at få 1/8 som tvangsarv. Det betyder, at tvangsarv til børn mindskes, jo flere børn du har.
Overstiger deres arv kr. 1.000,000,00, kan arven imidlertid altid begrænses til dette beløb.
Alt det, der er tvangsarv, er der altså ikke mulighed for at testere over. Dette udgør imidlertid også den eneste kvantitative begrænsning. Der kan testeres over den resterende formue til fordel for både private, foreninger, virksomheder osv. Dette kaldes begrebsmæssigt ”friarv”.
Det kan være nødvendigt at inddrage rådgivning vedrørende gruppeliv og pensioner samt ægtefælleformueforholdene, eksempelvis ægtepagt. Der er mange regler, det er hensigtsmæssigt at iagttage ved oprettelse af testamenter.
Der er som udgangspunkt også mulighed for at testere over dine enkelte ejendele eller konti, så længe det kan rummes inden for den friarv, som du kan testere over.
Er arveladeren ugift, og efterlader han sig ikke livsarvinger (børn), kan der helt uden begrænsninger – bortset fra kravet om, at det kan rummes inden for friarven – træffes testamentarisk beslutning om, hvem der skal arve enkelte ejendele.
Efterlader arveladeren sig livsarvinger kan det omvendt også ved testamente bestemmes, at de ikke skal arve andet end det kontante beløb, de bliver tillagt.
Er arveladeren gift, så er der visse begrænsninger i kompetencen til at testere over fordelingen af de enkelte aktiver, idet ægtefællens samtykke kræves for så vidt angår visse aktiver. Dette gælder bl.a. familiens bolig, indbo i det fælles hjem, motorkøretøjer m.v.
Der er endvidere særlige muligheder for at oprette børne- og indbotestamenter.
Du kan læse om flere juridiske forhold indenfor arv- og dødsbobehandling her: