I har måske boet sammen i 5, 10 eller 20 år. I har børn sammen, ejer bolig sammen og har fælles økonomi. I praksis fungerer I som en familie på samme måde som mange ægtepar.
Men juridisk er der en væsentlig forskel:
Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden.
Det gælder, uanset hvor længe I har været sammen, og uanset om I har fælles børn.
Det kan få stor betydning, hvis den ene af jer dør.
Forestil dig Mette og Peter.
De har været sammen i 15 år og har to fælles børn. De er ikke gift, men ejer deres hus sammen. De har aldrig fået lavet testamente, for de har egentlig altid tænkt, at den anden naturligvis ville være sikret, hvis en af dem døde.
Men hvis Peter dør, er det ikke Mette, der arver efter ham. Det gør deres børn.
Efter arveloven er det nemlig afdødes børn, der arver, når afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle. Ugifte samlevende har altså ikke legal arveret efter hinanden.
Det betyder ikke nødvendigvis, at Mette skal flytte fra huset. Men Peters andel af boligen og hans øvrige formue går som udgangspunkt til børnene, og hvis Mette ønsker at overtage Peters andel af boligen, kan det skabe både økonomiske og praktiske udfordringer.
“Men vi har jo boet sammen i mange år?”
Det gør ikke i sig selv nogen forskel for arveretten.
Der findes altså ikke en regel om, at man automatisk begynder at arve hinanden, når man har boet sammen i eksempelvis 2, 5 eller 10 år.
Det kommer bag på mange, fordi samlevende på en lang række områder har indrettet deres liv fuldstændigt som ægtefæller.
Når det gælder arv, er forskellen imidlertid væsentlig.
Et testamente kan gøre en stor forskel
Hvis I ikke ønsker at gifte jer, kan et testamente derfor være særligt relevant.
Samlevende kan under visse betingelser oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvor de kan bestemme, at de helt eller delvist skal arve hinanden, som om de var ægtefæller.
Hvordan testamentet konkret bør udformes, afhænger imidlertid af jeres forhold.
Har I fælles børn? Har en af jer særbørn? Hvem ejer boligen? Er der væsentlig forskel på jeres formue? Og hvordan ønsker I, at længstlevende skal være stillet?
Det er spørgsmål, der er værd at tage stilling til, mens I begge kan.
Ved du, hvordan din samlever er stillet?
Et testamente handler ikke kun om, hvem der skal have ens værdier, når man dør. For mange handler det i mindst lige så høj grad om at sikre, at den person, man deler sit liv med, har de bedst mulige forudsætninger for at fortsætte sit liv, hvis man selv falder bort.
Hvis du lever i et papirløst samliv, kan der derfor være god anledning til at stille dig selv spørgsmålet:
Hvad sker der med min samlever, vores bolig og vores økonomi, hvis jeg dør i morgen?
Hvis svaret ikke er det, du ønsker, kan der være god grund til at få set på, om et testamente er relevant for jer.
Hos Leoni Advokater rådgiver vi om testamenter og øvrige arveretlige forhold og hjælper med at finde en løsning, der tilpasses netop jeres familie og ønsker.
