Generationsskifte
Ydelser til erhverv
Hos Leoni Advokater har vi betydelig erfaring som rådgivere og sparringspartnere for virksomheder og virksomhedsejere, der står over for et generationsskifte.
Det er sjældent en nem beslutning at påbegynde et generationsskifte i en virksomhed, og vi er bevidste om, at de juridiske problemstillinger ikke er de eneste, der har betydning, idet et generationsskifte kræver grundige ledelses- og markedsmæssige overvejelser samt viden om skattemæssige krav og muligheder.
Vi hjælper med forberedelse, strukturering og gennemførelse af generationsskifter i såvel personligt drevne virksomheder som virksomheder i selskabsform uanset størrelse og forretningsgrundlag.
Et generationsskifte stiller krav til indsigt i og afklaring af en række juridiske og skattemæssige forhold. Vores rådgivning tager udgangspunkt i den konkrete situation, og vi har stærke kompetencer på alle relevante fagområder.
Vi arbejder målrettet for at gøre processen så smidig som mulig for de involverede parter, og et godt samarbejde med virksomhedens revisor er en naturlig del af denne proces.
Typisk vil vores rådgivning koncentrere sig om planlægning af den rette virksomhedsstruktur, herunder udskillelse og sammenlægning af virksomheder, etablering af holdingselskaber, datterselskaber og fonde, skattemæssige godkendelser og udarbejdelse af den nødvendige dokumentation.
Et generationsskifte vil også ofte indebære familierelaterede og privatøkonomiske overvejelser, samt arve- og skattemæssige forhold. Vi har som autoriseret bobestyrer en helt særlig ekspertise i denne forbindelse.
Ofte stillede spørgsmål
Generationsskifte kan ske på et utal af måder, herunder bl.a. flytte skatten til næste generation. Den optimale måde klarlægges efter en dialog med dig og dine nærmeste.
Der er ikke regler for, hvornår der skal ske generationsskifte, men man skal gerne starte i forholdsvis god tid, for at opnå den mest optimale løsning.
Typisk får man revisor til at hjælpe med værdiansættelsen. Timing kan være alt afgørende, idet man i en dårlig periode kan værdiansætte en smule lavere.
Det kan foregå på mange måder, men typisk sker det ved skattemæssig succession, gaveoverdragelse og almindeligt salg.