I en tvangsauktion forekommer der mange forskellige parter og dermed også mange forskellige spørgsmål.
Panthaver kan have behov for rådgivning om, hvornår og hvordan tvangsauktion kan iværksættes og muligheden for at tage en ejendom under administration i forbindelse med tvangsauktionen, hvis f.eks. der er tale om en udlejningsejendom, der ikke vedligeholdes af skyldneren.
Som skyldner kan der blandt andet opstå spørgsmål om muligheden for at afværge en tvangsauktion. Dette kan ske både før og efter, der er anmodet om tvangsauktion. Derudover er der også en mindre mulighed for, at skyldner kan afværge en tvangsauktion efter budrunden på tvangsauktionen.
Som køber af en ejendom på tvangsauktion har du måske spørgsmål til, hvordan din retsstilling er ved en tvangsauktion i forhold til køb af en ejendom i fri handel. Reglerne adskiller sig fra hinanden på mange områder, og det kan derfor være nødvendigt med et overblik over dette.
Det er vigtigt at kende sin retsstilling, så man står bedst muligt i forbindelse med tvangsauktionen.
Vi står klar til at rådgive dig gennem hele processen.