Den danske arvelovgivning bygger på det princip, at visse af de nærmeste har krav på en del af afdødes formue. Dette kaldes ”tvangsarv”.
Har du en ægtefælle, og er du barnløs, så har denne krav på at få 1/4 af formuen som tvangsarv.
Har du en ægtefælle, og har du selv børn, eventuelt sammen med ægtefællen, så har din ægtefælle krav på at få 1/8 af formuen som tvangsarv, mens dine livsarvinger tillige har krav på at få 1/8 som tvangsarv.
Det betyder, at tvangsarv til børn mindskes, jo flere børn du har. Overstiger deres arv kr. 1.000.000,00, kan arven imidlertid altid begrænses til dette beløb.
Alt det, der er tvangsarv, er der altså ikke mulighed for at testere over. Dette udgør imidlertid også den eneste kvantitative begrænsning.
Der kan testeres over den resterende formue til fordel for både private, foreninger, virksomheder osv. Dette kaldes begrebsmæssigt ”friarv”.
Du kan læse om flere juridiske forhold indenfor arv- og dødsbobehandling her:
