Enearving
Yderligere information indenfor arv og dødsbobehandling
Hvornår er du enearving – og hvorfor betyder det noget?
En person, der skal modtage et bestemt beløb, er ikke arving i arvelovens forstand, men en såkaldt legatar.
Du kan derfor være enearving, selv om andre skal et beløb af boet (et legat).
Boet anses for delt allerede når du modtager skifteretsattesten.
Når skifteretten udleverer boet til en enearving til privat skifte, anses alle aktiver som udlagt til enearvingen staks ved udleveringen.
Udgifter i relation til boets ejendele, f.eks. en fast ejendom, der afholdes efter udlevering, anses af skifteretten som arvingens egne udgifter og ikke boets, dvs. udgifterne kan ikke trækkes fra i boet.
Det er heller ikke muligt at give helt eller delvist arveafkald til fordel for sine børn efter udleveringen.
Kan enearvingen undgå denne konsekvens?
Der er mange konsekvenser ved at få udleveret et bo til privat skifte som enearving, men det kan heldigvis sagtens undgås.
Hvis enearvingen i stedet beder om, at boet bliver udleveret til bobestyrerbehandling, har du som enearving de samme muligheder og rettigheder som i alle andre boer med flere arvinger.
Leoni Advokater har flere specialiserede arveretsadvokater, der kan hjælpe dig, hvis du står som (ene)arving og ønsker hjælp og rådgivning om behandling af dødsboer.



