Skip to main content
+45 86 62 06 00  ·  post@leoniadvokater.dk  ·  Man – Tor 8-16:00, Fre 8-15:00

Forskudsopgørelsen 2025 er nu tilgængelig – læs her, hvordan du undgår renter på indefrossen grundskyld

Fra 1. januar 2025 påløber der renter på indefrosne stigninger af din ejendoms grundskyld. Du bestemmer selv, om du ønsker stigningerne i grundskylden indefrosset, så du først skal betale dem, når din ejendom sælges. Vil du undgå at oparbejde en rentebærende gæld til skatteforvaltningen, kan du nemt framelde dig indefrysningsordningen, så stigningerne i stedet betales løbende hvert år.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at du som boligejer automatisk er tilmeldt indefrysningsordningen, medmindre du aktivt framelder dig.

Framelding kan ske digitalt og nemt via en lille ændring på forskudsopgørelsen. Du skal blot logge ind på din forskudsopgørelse, klikke på ejendommens adresse og ”Vælg eller fravælg indefrysningslån til betaling af stigninger i din boligskat”. Herefter klikker du på ”Ja” for at framelde dig og derefter på ”Register”. 

Når du framelder ordningen, vil du samtidig skulle betale den aktuelle indefrosne grundskyld for perioden fra den 1. januar 2024.

Hvis en ejendom ejes af flere ejere, skal hver ejer på sin egen forskudsopgørelse framelde sig ordningen.

Frameldingen skal ske inden den 31. december for at have virkning for det efterfølgende skatteår.

Skatteforvaltningen overtog indefrysningsordningen fra kommunerne fra den 1. januar 2024. Indefrossen grundskyld frem til 2024 forbliver indtil videre i kommunerne, og der løber ikke renter på.

Hvis du har indefrossen grundskyld fra før 1. januar 2024, kan frivillig indbetaling ske til din kommune via www.borger.dk

Hvis du har købt din ejendom efter 1. september 2024, skal du både rette forskudsopgørelsen for 2025 og igen til næste år, da forskudsopgørelsen for 2026 dannes ud fra oplysninger fra 2024.

Leoni Advokater anbefaler generelt, at du hvert år retter din forskudsopgørelsen, hvis din økonomi eller dit liv ændrer sig.

VED SPØRGSMÅL ER DU VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE