Pr. 1. januar 2008 blev der indført en lovændring, der indebar, at ugifte samlevende under visse betingelser automatisk kan blive omfattet af den almindelige standardbegunstigelse ”nærmeste pårørende”. Denne begunstigelse gælder sædvanligvis, hvis der ikke positivt er indsat en anden begunstigelse.
Lovændringen har dog kun virkning for fremtiden, dvs. ordninger oprettet efter den 1. januar 2008.
Flere forsikrings- og pensionsselskaber har efterfølgende sendt meddelelser ud til deres kunder om, at man automatisk var omfattet af de ny regler.
Højesteret har den 3. september 2020 afsagt en meget principiel dom om, hvorvidt et pensionsselskab alene med stiltiende accept kan ændre, hvad der skal forstås ved “nærmeste pårørende” i deres ordninger. Altså om et pensionsselskab kan nøjes med at skrive til en kunde, at de har ændret personkredsen for nærmeste pårørende og at ændringen anses for accepteret, hvis forsikringstageren ikke aktivt gør indsigelse imod det
Udfaldet af Højesterets afgørelse var afgørende for, om afdødes samlever (efter de nye regler) eller afdødes eneste barn (efter de gamle regler) var berettiget til en større pengesum i anledning af dødsfaldet.
Højesteret nåede frem til, at en ændring af hvem der skal anses som nærmeste pårørende, må forudsætte en aktiv tilkendegivelse og derfor ikke kan ske ved stiltiende/passiv accept.
Da afdøde i sagen ikke aktivt havde accepteret den ændring af definitionen af nærmeste pårørende, som pensionsselskabet havde meddelt ved et brev i 2011, var der ikke gyldigt sket ændring af de nærmeste pårørende i afdødes ordninger, der var oprettet i 2001.
Beløbene skulle derfor udbetales til afdødes eneste livsarving som var hans nærmeste pårørende efter reglerne i 2001 og ikke hans samlever gennem de sidste 7-8 år.
Leoni Advokater opfordrer alle ugifte samlevende til at kontakte deres pensions- og forsikringsselskaber og evt. lave en navngiven indsættelse af samleveren, såfremt man har pensions- og/eller forsikringsordninger, der er oprettet før 1. januar 2008.
